mark

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Substantiv

mark (fælleskøn)

  1. Et stykke jord, hvor der dyrkes en afgrøde.

Bøjning

Ental ubestemt
en mark
Ental bestemt
marken
Flertal ubestemt
marker
Flertal bestemt
markerne

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Engelsk

Substantiv

mark (flertal: marks)

  1. mærke

Verbum

mark

  1. mærke

Bøjning

Præsens
mark
Præteritum
marked
Perfektum
marked