du
Fra Wiktionary
Indholdsfortegnelse |
Dansk
Personligt pronomen
| Personlige pronominer på dansk | |||||
| Ental | 1. | 2. | 3. m | 3. f | 3. n |
| Nominativ | jeg | du / De | han | hun | det |
| Akkusativ | mig | dig | ham | hende | |
| Dativ | - | - | |||
| Genitiv | min | din | hans | hendes | dets |
| Flertal | 1. | 2. | 3. m | 3. f | 3. n |
| Nominativ | vi | I | de | ||
| Akkusativ | os | jer | dem | ||
| Dativ | - | ||||
| Genitiv | vores | jeres | deres | ||
du
- 2. person nominativ. Du er uformelt. Tilsvarende formelt: De.
Oversættelser
- Engelsk: you
- Finsk: sinä
- Fransk: tu (en bekendt); vous (høfligt)
- Nederlandsk: je, jij (en bekendt); u (høfligt)
- Kinesisk: 你 (nǐ)
- Latin: tu
- Norsk: du
- Spansk: tú, vos
- Svensk: ni
- Tysk: du (en bekendt); Sie (høfligt)
Verbum
du
- være egnet, anvendelig, brugbar eller dygtig til noget
Bøjning
| Imperativ du |
Infinitiv du |
Præsens dur,duer |
Præteritum duede |
Perfektum har duet |
Beslægtede ord og fraser
Etymologi
Fra oldnordisk duga
Oversættelser
Esperanto
talord
- to (tal)
Norsk
Personligt pronomen
Svensk
Personligt pronomen
Tysk
Personligt pronomen
du
- 2. person nominativ uformelt, du
