anklager

Dansk

Substantiv

anklager fælleskøn

1. En person, der møder på statens vegne i retten i straffesager og søger at få den tiltalte dømt.

Bøjning

Ental ubestemt en anklager

Ental bestemt anklageren

Flertal ubestemt anklagere

Flertal bestemt anklagerne

Oversættelser

Engelsk: prosecutor (en) Svensk: åklagare  (sv) fælleskøn Tysk: [[#Tysk|]]  (de)

Synonymer

• (militær): auditør

Verbum

anklager

1. Nutid af at anklage

Kilder

• "anklager" i Den Danske Ordbog