anfører

Dansk

Substantiv

anfører fælleskøn

1. En person som leder en gruppe.

Bøjning

Ental ubestemt en anfører

Ental bestemt anføreren

Flertal ubestemt anførere

Flertal bestemt anførerne

Oversættelser

Fransk: meneur (fr) hankøn

Russisk: капитан (ru) hankøn

Verbum

anfører

1. Nutid af at anføre.