tø

Dansk

Etymologi

(Substantiv) Fra verbet tø.

(Verbum) Fra oldnordisk þeyja, og fra tysk tauen (“‘opløse’”).

Substantiv

tø fælleskøn

1. tøvejr.

Beslægtede ord og fraser

• tøsne

Verbum

tø

1. At bringe væk fra frossen tilstand, tø op.
2. At stoppe med at fryse.

Bøjning

Imperativ tø

Infinitiv tø

Præsens tør

Præteritum tøede

Perfektum har/er tøet

Synonymer

1. smelte

Antonymer

1. fryse

Oversættelser

• Engelsk: to melt  ^(en)

Kilder

• "tø" i Den Danske Ordbog
• "tø²" i Den Danske Ordbog