tun

Dansk

Substantiv

tun fælleskøn

1. En fiskerace.

Etymologi

Fra oldgræsk θύννος (tunfisk).

Bøjning

Ental ubestemt en tun

Ental bestemt tunen

Flertal ubestemt tun

Flertal bestemt tunene

Synonymer

1. tunfisk

Oversættelser

Engelsk: tuna (en) Fransk: thon (fr) hankøn Græsk: τόνος (el)

Nederlandsk: tonijn (nl) Spansk: atún (es) Tysk: Thunfisch (de)

Verbum

tun

1. Bydemåde af at tune.

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk tuon.

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /tuːn/

Verbum

tun

1. at gøre

   "Ja, das tue ich."

   "Ja, det gør jeg."

Bøjning

Ordstammen		Hjælpeverbum		Præteritum participium		Præsens participium
tu/præteritum: tat		haben		getan		tuend

Konjugation af tun

Person	Præsens	Præteritum	Perfektum	Pluskvamperfektum	Futurum I	Futurum II		Imperativ
ich	tue	tat	habe getan	hatte getan	werde tun	werde getan haben		–
du	tust	tast, tatest	hast getan	hattest getan	wirst tun	wirst getan haben		tu, tue
er, sie, es	tut	tat	hat getan	hatte getan	wird tun	wird getan haben		–
wir	tuen	taten	haben getan	hatten getan	werden tun	werden getan haben		–
ihr	tut	tatt	habt getan	hattet getan	werdet tun	werdet getan haben		tut
sie, Sie	tuen	taten	haben getan	hatten getan	werden tun	werden getan haben		tun Sie