istiran

Kurdisk

Etymologi

Beslægtet med dansk sang.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /ɘstɘˈɾʌːn/

Substantiv

istiran (استران) hunkøn

1. sang

   istiran bestin

   at komponere sange

Verbum

istiran (استران) (rod -stirê-)

1. synge

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Strána” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 107
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “استران istiran” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 8
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “سِتْرٰانْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 135