rogn

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk hrogn.

Udtale

• IPA:  [ˈʁ̞ɒ̝ʊ̯ˀn], X-SAMPA: ["R_oQ_rU_^_?n]

Substantiv

rogn fælleskøn

1. æg fra fisk og visse andre havdyr

Bøjning

rogn fælleskøn (bestemt form rognen, bruges ikke i flertal)

Beslægtede ord og fraser

• kaviar
• lakserogn
• stenbiderrogn
• torskerogn

Oversættelser

Engelsk: roe  (en) Fransk: rogue  (fr) Færøsk: rogn  (fo) Græsk: αυγοτάραχα  (el) Islandsk: hrogn  (is)

Nederlandsk: viskuit  (nl) Russisk: икра  (ru) Spansk: huevas  (es) Svensk: rom  (sv) Tysk: Rogen  (de)