landskab

Dansk

Substantiv

landskab intetkøn

1. del af jordoverfladen kendetegnet ved sine overfladeformer (bjerge, vandløb m.v.), sin jordbund og planteverden

Bøjning

Ental ubestemt et landskab

Ental bestemt landskabet

Flertal ubestemt landskaber

Flertal bestemt landskaberne

Etymologi

Fra oldnordisk landskapr.

Oversættelser

Engelsk: landscape  (en) Bulgarsk: пейзаж  (bg) Fransk: paysage  (fr) Færøsk: landslag  (fo) Græsk: τοπίο  (el) Islandsk: landslag  (is) Italiensk: paesaggio  (it)

Nederlandsk: landschap  (nl) Portugisisk: paisagem  (pt) Rumænsk: peisaj  (ro) Russisk: ландшафт  (ru) Spansk: paisaje  (es) Svensk: landskap  (sv) Tysk: Landschaft  (de) Vestfrisisk: lânskip  (fy)