kirmanc

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk *𒃼𒁺𒌑𒊌 (kerdûk).

Beslægtet med oldgræsk Καρδοῦχοι (Kardoûkhoi).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /kɘɾˈmʌːnd͡ʒ/

Substantiv

كرمانج kirmanc hankøn/hunkøn

1. (etnicitet) kurder

   عرب و عجم و كرمانج و رومی

   ereb û ecem û kirmanc û romî

   arabere, persere, kurdere og tyrkere

Afledte termer

• Kurdistan
• kirmancî

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Kurmáng̈”, i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Sacra Congregazione di Propaganda Fide
• Jaba, Auguste; Justi, Ferdinand (1879), “كرد kourd”, i Dictionnaire kurde-français, Sankt Petersborg: Académie impériale des sciences
• یوسف ضیاء الدین پاشا الخالدی (1892), “كُرْدْ”, “كِرْمٰانْج”, i الهدیة الحمیدیة فی اللغة الكردیة, Istanbul: شركت مرتبیه مطبعه‌سی