knortegås

Dansk

En knortegås

Substantiv

knortegås fælleskøn

1. lille buttet gås med helt sort hoved og hvidt bagparti (Branta bernicla)

Bøjning

Ental ubestemt en knortegås

Ental bestemt knortegåsen

Flertal ubestemt knortegæs

Flertal bestemt knortegæssene

Oversættelser

Engelsk: brent goose  (en) Færøsk: helsigás  (fo) Finsk: sepelhanhi  (fi) Grønlandsk: nerlernaq  (kl) Islandsk: margæs  (is)

Skabelon:frr: groltergus  (frr) Nederlandsk: rotgans  (nl) Svensk: prutgås  (sv) Tysk: Ringelgans  (de) hunkøn Vestfrisisk: rotgoes  (fy)

Kilder

• "knortegås" i Den Danske Ordbog