guhorîn

Kurdisk

Etymologi

Beslægtet med sanskrit विकरोति (vikaroti).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /gɵhoːˈɾiːn/

Verbum

guhorîn (ڭهورین) (rod -guhor-)

1. ændre, forandre, skifte

   Ez diguhorim; tû diguhorî; ew diguhorit; em diguhorîn; hon diguhorin; ew diguhorin.

   Jeg ændrer; du ændrer; han/hun/den/det ændrer; vi ændrer; I ændrer; de ændrer.

   Ez naguhorim; tû naguhorî; ew naguhorit; em naguhorîn; hon naguhorin; ew naguhorin.

   Jeg ændrer ikke; du ændrer ikke; han/hun/den/det ændrer ikke; vi ændrer ikke; I ændrer ikke; de ændrer ikke.

   Min guhorî; te guhorî; wî/wê guhorî; me guhorî; we guhorî; wan guhorî.

   Jeg ændrede; du ændrede; han/hun/den/det ændrede; vi ændrede; I ændrede; de ændrede.

   Min neguhorî; te neguhorî; wî/wê neguhorî; me neguhorî; we neguhorî; wan neguhorî.

   Jeg ændrede ikke; du ændrede ikke; han/hun/den/det ændrede ikke; vi ændrede ikke; I ændrede ikke; de ændrede ikke.

   Biguhor; biguhorin.

   Ændr du; ændr I.

   Meguhor; meguhorin.

   Ændr du ikke; ændr I ikke.

   çarşev guhorîn

   at skifte sengetøj

2. bytte, udveksle

   bi hev guhorîn

   at bytte med hinanden

Substantiv

guhorîn (ڭهورین) hunkøn

1. ændring, forandring, skift
2. bytning, udveksling

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Ghoòrum” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 105
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “ڭهوراندین gouhourandin” / “ڭهورین gouhourin” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 373
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “ڭُهَرِینْ” / “ڭُهَرٰاندِنْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 222 / s. 223