ejno

Kurdisk

Etymologi

Fra urkurdisk *ginu.

Beslægtet med dansk knæ.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /ɜʒˈnoː/

Substantiv

ejno (اژنو) hankøn

1. knæ

   ejno dan

   at knæle

Afledte termer

• çok
• koş

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Kodκ” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 59
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “اژنو ,هژنو ,ژنو ejnou, hejnou, jinou” / “*كودك kodk” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 8 / s. 347