bøn

Dansk

Substantiv

bøn fælleskøn

1. En måde at snakke med sin gud.
2. Et ønske om at få noget.

Bøjning

Ental ubestemt en bøn

Ental bestemt bønnen

Flertal ubestemt bønner

Flertal bestemt bønnerne

Oversættelser

snakke med gud

Engelsk: prayer (en) Fransk: prière (fr) hunkøn

Tysk: Gebet (de) intetkøn Ungarsk: ima (hu)

ønske

Engelsk: request (en), plea (en)

Fransk: sollicitation (fr) hunkøn

Kilder

• "bøn" i Den Danske Ordbog