billettør

Dansk

Substantiv

billettør fælleskøn (eller billetør)

1. (uofficiel) billetsælger, kontrollør

Etymologi

Fra fransk billeteur, af billet ("billet", "note") og -eur ("-ør"), personbetegnelses suffiks

Oversættelser

• Engelsk: ticket-collector ^(en), ticket inspector ^(en), conductor ^(en)