abegant

Dansk

Substantiv

abegant

1. (forældet) narreværk

   vi bruger ingen abegant. Ranch. 141,152; abegant, ludibrium. Colding, Dict. Herlov.; Bording. II. 22.

2. (forældet) nar

   i gjorde mig smuct thill abegant. Ranch. 190, 192; en gek og gante. Moth.

Kilder

• Otto Kalkar, Ordbog til det ældre Danske Sprog (1300-1700), I.1