Spring til indhold

winter

Fra Wiktionary

Engelsk

Udtale

Substantiv

Etymologi

Fra oldengelsk winter.[1]

Udtale

  • IPA:  /ˈwɪntəʳ/ Storbritannien

Substantiv

winter

  1. (årstid) vinter


Verbum

winter

  1. overvintre

Kilder

  1. winter“ i Oxford Dictionaries


Nederlandsk

Udtale

Substantiv

winter hankøn

  1. (årstid) vinter
  2. vintervejr

Bøjning

Best. Ental
de winter
Ental diminutiv
wintertje
Flertal
winters
Flertal diminutiv
wintertjes

Kilder

  • winter“ i vanDale woordenboek


Vestfrisisk

Substantiv

winter

  1. vinter