union

Se også Union, og unión

Dansk

Substantiv

union fælleskøn

1. forening af personer el. gruppe med fælles interesser og mål

Bøjning

Ental ubestemt en union

Ental bestemt unionen

Flertal ubestemt unioner

Flertal bestemt unionerne

Synonymer

• forening
• sammenslutning

Kilder

• "union" i Den Danske Ordbog

Engelsk

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈjuː.njən/, /ˈjuː.ni.ən/

  • Audio (US)
    (fil)

Substantiv

union (tællelig og utællelig, flertal unions)

1. forening
2. union

Kilder

• „union“ af online-udgaven af The Cambridge English Dictionary