Spring til indhold

treffen

Fra Wiktionary

Nederlandsk

Udtale

Verbum

treffen

  1. træffe
  2. ramme

Bøjning

Lang tillægsform treffend
Førnutid hebben getroffen
Bydemåde tref(t)
ik jij/je, u hij, zij/ze, het wij/we, jullie, zij/ze
Nutid tref treft treft treffen
Datid trof trof trof troffen

Kilder

  • treffen“ i vanDale woordenboek


Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk treffan.[1]

Udtale

Verbum

treffen

  1. at træffe
  2. ramme

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
treff/præteritum: traf haben getroffen treffend


Kilder

  1. treffen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache