Spring til indhold

richten

Fra Wiktionary

Tysk

Etymologi

Fra middelhøjtysk rihten.[1]

Pronomen

Verbum

richten

  1. at dømme
  2. at rette
  3. at holde rejsegilde
  4. at ordne, indrette

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
richt/præteritum: richtete haben gerichtet richtend


Kilder

  1. richten“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache