Spring til indhold

onschuldig

Fra Wiktionary

Nederlandsk

Etymologi

on- +‎ schuldig

Adjektiv

onschuldig

  1. uskyldig
bøjning positiv komparativ superlativ
uden onschuldig  onschuldiger  onschuldigst 
med onschuldige  onschuldigere  onschuldigste 


Kilder