Spring til indhold

beboer

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

beboer fælleskøn

  1. En person, der bor et givent sted.

Bøjning

Ental ubestemt
en beboer
Ental bestemt
beboeren
Flertal ubestemt
beboere
Flertal bestemt
beboerne

Beslægtede ord og fraser

  1. beboelse
  2. bebyggelse

Oversættelser