urin

Dansk

Substantiv

urin fælleskøn

1. En gullig væske som udskilles fra nyrerne og opsamles iblæren, for til sidst at forlade kroppen, når man bliver tilstrækkeligt tissetrængende.

Bøjning

urin fælleskøn (bestemt form urinen, bruges ikke i flertal)

Synonymer

• tis, pis, vand

Etymologi

Fra latin urina

Beslægtede ord og fraser

• urinal, urinale, urinblære, urinere, uringlas, urinrør, urinstof, urinsyre, urinveje, urinøs

Kilder

• "urin" i Den Danske Ordbog

Oversættelser

Engelsk: urine (en) Fransk: urine (fr) hunkøn Latin: urina (la) hunkøn

Portugisisk: urina (pt) hunkøn Svensk: urin (sv) fælleskøn Tysk: Urin (de) hankøn

Svensk

Substantiv

urin fælleskøn (kun ental)

1. urin

Bøjning

Bøjning af urin	Ental		Utællelig
Common	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	urin	urinen
Genitiv	urins	urinens

Beslægtede ord og fraser

urinblåsa urinbrunn urinera urinering urinförgiftad urinförgiftning urininkontinens

urinledare urinläckage urinoar urinorgan urinprov urinrör urinstämma

urinsyra urinträngning urinväg urinämne

Kilder

• urin i Svenska Akademiens ordbok