terrasse

Dansk

Substantiv

terrasse fælleskøn

1. Et fladt og normalt flisebelagt område, der hænger sammen med en bygning men er udendørs. En form for altan men som ligger på jorden.

Beslægtede ord

• veranda (terrasse der er overdækket)
• udestue

Oversættelser

• Engelsk: terrace ^(en)