tale

Dansk

Substantiv

tale fælleskøn

1. En lang mundtlig besked der normalt gives af kun en person. Kan også beskrives som en handling, hvor man bruger stemmen eller andet såsom tegnsprog til at kommunikere.

Bøjning

    Bøjning af “tale”

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	tale	talen	taler	talerne
genitiv	tales	talens	talers	talernes

Oversættelser

Engelsk: speech (en), talk (en), address (en), discourse (en) Finsk: puhe (fi)

Svensk: tal (sv) intetkøn, anförande (sv) intetkøn, föredrag (sv) intetkøn Tysk: Rede (de) f, Gespräch (de) intetkøn, Vortrag (de) m

Verbum

Imperativ tal

Infinitiv tale

Præsens taler

Præteritum talte

Perfektum har talt

Oversættelser

Engelsk: speak (en), talk (en) Finsk: puhua (fi) Fransk: parler (fr)

Kinesisk: 说 (zh)/説 (zh) (shuō) Nederlandsk: praten (nl) Tysk: sprechen (de)