mobning

Dansk

Etymologi

mobbe +‎ -ning, parallelt med engelsk mobbing (< mob). Første kendte brug: 1971.

Substantiv

mobning

1. En gruppes systematiske drillerier og følelsesmæssige overgreb på en person, som oftest i skolen eller på arbejdspladsen

Bøjning

som regel utælleligt

    Bøjning af „mobning“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	mobning	mobningen	mobninger	mobningerne
genitiv	mobnings	mobningens	mobningers	mobningernes

Oversættelser

Engelsk: bullying (en), mobbing  (en) Fransk: moquerie (fr) hunkøn

Svensk: mobbning (sv)

Kilder

• "mobning" i Den Danske Ordbog