messing

Dansk

Etymologi

Fra tysk Messing, fra middelhøjtysk messinc.

Substantiv

messing fælleskøn og intetkøn

1. En legering af kobber og zink, eventuelt med et mindre indhold af andre metaller.

Bøjning

bruges ej i flertal

    Bøjning af „messing“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	messing	messingen messinget	-	-
genitiv	messings	messingens messingets	-	-

Afledte termer

• messingsuppe

Oversættelser

Engelsk: brass  (en) Fransk: laiton  (fr) hankøn, cuivre jaune  (fr) hankøn

Svensk: mässing  (sv) fælleskøn