mand

Dansk

Substantiv

mand fælleskøn

1. Et voksent menneske af hankøn

Bøjning

    Bøjning af “mand”

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	mand	manden	mænd	mændene
genitiv	mands	mandens	mænds	mændenes

Etymologi

Fra oldnordisk maðr (mand, menneske).

Synonymer

• herre

Antonymer

• kvinde, kone, dame

Beslægtede ord og fraser

manddrab mandfolk mandlig

mandskab mandsmod ægtemand

Oversættelser

    et voksent meneske af hankøn

Engelsk: man (en) flertal (en) men (en) Fransk: homme (fr) m flertal (fr) hommes (fr) Færøsk: maður (fo) m flertal (fo) menn (fo) Græsk: άνδρας (el) Grønlandsk: angut (kl) Italiensk: uomo (it) m flertal (it) uomini (it) Kinesisk: 男 (zh) (nán) Nederlandsk: man (nl) m flertal (nl) mannen (nl) Norsk: mann (no) m flertal (no) menn (no) (ubestemt), mennene (no) (bestemt)

Russisk: мужчина (ru) (mužčína) m flertal (ru) мужчины (ru) Slovakisk: muž (sk) m flertal (sk) muži (sk) Somalisk: nin (so) Spansk: hombre (es) m flertal (es) hombres (es) Svensk: man (sv) fælleskøn Tysk: Mann (de) m flertal (de) Männer (de) Ungarsk: férfi (hu) flertal (hu) férfiak (hu)

Nederlandsk

Substantiv

mand m og f

1. kurv