måned

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk mánaðr, mónuðr.

Udtale

• IPA: /mɔːnəd/, [ˈmɔːnð̩]

Substantiv

måned fælleskøn

1. 30 eller 31 dage, for februar dog 28 eller 29 dage

Bøjning

    Bøjning af “måned”

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	måned	måneden	måneder	månederne
genitiv	måneds	månedens	måneders	månedernes

Oversættelser

    periode på ca. 30 dage

Engelsk: month (en) Finsk: kuukausi (fi) Græsk: μήνας (el) Kinesisk: 月 (zh) (yuè, yue4) Nederlandsk: maand (nl)

Norsk bokmål: måned (no) m Nynorsk: månad (no) m Spansk: mes (es) fælleskøn Svensk: månad (sv) fælleskøn