klynge
Fra Wiktionary
Indholdsfortegnelse |
Dansk
Substantiv
klynge fælleskøn
- en tilfældigt ordnet og ofte tæt samlet gruppe ting
Bøjning
| Ental ubestemt en klynge |
Ental bestemt klyngen |
Flertal ubestemt klynger |
Flertal bestemt klyngerne |
Oversættelser
Verbum
klynge
- klynge sig til noget: holde tæt fast til noget
- Han klyngede sig til rebet. De klyngede sig sammen.
- klynge nogen op: hænge nogen
Bøjning
| Imperativ klyng |
Infinitiv klynge |
Præsens klynger |
Præteritum klyngede |
Perfektum har klynget |
Synonymer
Oversættelser
- holde fast
