klovn

Dansk

Etymologi

Fra Engelsk clown (“‘klovn’”).

Udtale

• IPA: /klɔvn/, [kʰlɒwˀn]

Substantiv

klovn fælleskøn

1. en udklædt komiker
2. en person der gør noget dumt eller er klodset

Bøjning

    Bøjning af “klovn”

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	klovn	klovnen	klovne klovner	klovnene klovnerne
genitiv	klovns	klovnens	klovnes klovners	klovnenes klovnernes

Beslægtede ord og fraser

• klovneri
• klovneagtig

Oversættelse

    udklædt komiker

Engelsk: clown (en)