klovn
Dansk[redigér]
Etymologi[redigér]
Fra engelsk clown (“‘klovn’”).
Udtale[redigér]
Substantiv[redigér]
klovn fælleskøn
- en udklædt komiker
- en person der gør noget dumt eller er klodset
Bøjning[redigér]
Bøjning af „klovn“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | klovn | klovnen | klovne klovner |
klovnene klovnerne |
| genitiv | klovns | klovnens | klovnes klovners |
klovnenes klovnernes |