horisont

Dansk

Substantiv

horisont fælleskøn

1. linje, som i ens synsfelt skiller himlen fra jord- eller havoverfladen

Bøjning

Ental ubestemt en horisont

Ental bestemt horisonten

Flertal ubestemt horisonter

Flertal bestemt horisonterne

Etymologi

Fra oldgræsk ὁρίζων (horizōn), fra ὅρος (horos, “grænse”) - oprindeligt om en begrænsende cirkel

Synonymer

• synskreds

Oversættelser

Engelsk: horizon (en) Finsk: horisontti (fi) Fransk: horizon (fr) Græsk: ορίζοντας (el) Italiensk: orizzonte (it) Luxembourgsk: Horizont (lb)

Nederlandsk: horizon (nl) Norsk: horisont (no) Portugisisk: horizonte (pt) Spansk: horizonte (es) Svensk: horisont (sv) Tysk: Horizont (de) Vestfrisisk: hoarizon (fy)