historio
Esperanto
Substantiv
historio
- historie, fortælling (fiktiv eller virkelig)
- historie (hændelser associeret med f.eks. et land, en by etc.)
- historie (som fag)
Bøjning
| nominativ ental | akkusativ ental | nominativ flertal | akkusativ flertal |
| historio | historion | historioj | historiojn |