harpun

En harpun

Dansk

Substantiv

harpun fælleskøn

1. Et våben med form som et spyd og med modhager på spidsen, der bruges til at jage hvaler og store fisk.

Etymologi

Fra oldfransk harpon.

Bøjning

    Bøjning af “harpun”

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	harpun	harpunen	harpuner	harpunerne
genitiv	harpuns	harpunens	harpuners	harpunernes

Oversættelser

• Engelsk: harpoon ^(en)