gud
Fra Wiktionary
Se også Gud
Indholdsfortegnelse |
Dansk
Substantiv
gud fælleskøn
- Et væsen der kan gøre overnaturlige eller uforklarlige ting og som typisk er udødelig. Det eneste eller vigtigste væsen i religioner eller trosretninger, der tilbeder en gud.
- Poseidon er havets gud i græsk mytologi.
Bøjning
| Ental ubestemt en gud |
Ental bestemt guden |
Flertal ubestemt guder |
Flertal bestemt guderne |
Etymologi
Ordet er fællesgermansk (engelsk god, tysk Gott) og oprindelig et kollektivnavn for de hedenske guder: oldnordisk goð, neutrum pluralis, egtl. "det anråbte" (indoeuropæisk *ĝhu(e)H- "(an)råbe", sanskrit hū-). Allerede med Wulfila (4. årh. e. Kr.) bliver ordet imidlertid en gængs betegnelse for den kristne Gud.
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|
Norsk
Substantiv
gud m
Svensk
Substantiv
gud fælleskøn
- en gud
Bøjning
| Bøjning af gud | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
| Nominativ | gud | guden | gudar | gudarna |
| Genitiv | guds | gudens | gudars | gudarnas |
Beslægtede ord og fraser
Kilder
- gud i Svenska Akademiens ordlista över svenska språket (13. udg. 2006)