gud

Fra Wiktionary

Indholdsfortegnelse 1 Dansk 1.1 Substantiv 1.1.1 Bøjning 1.1.2 Etymologi 1.1.3 Beslægtede ord og fraser 1.1.4 Oversættelser 2 Norsk 2.1 Substantiv 3 Svensk 3.1 Substantiv

Dansk

Substantiv

gud fælleskøn

1. Et væsen der kan gøre overnaturlige eller uforklarlige ting og som typisk er udødelig. Det eneste eller vigtigste væsen i religioner eller trosretninger, der tilbeder en gud.

   Poseidon er havets gud i græsk mytologi.

Bøjning

Ental ubestemt en gud

Ental bestemt guden

Flertal ubestemt guder

Flertal bestemt guderne

Etymologi

Ordet er fællesgermansk (engelsk god, tysk Gott) og oprindelig et kollektivnavn for de hedenske guder: oldnordisk goð, neutrum pluralis, egtl. "det anråbte" (indoeuropæisk *ĝhu(e)H- "(an)råbe", sanskrit hū-). Allerede med Wulfila (4. årh. e. Kr.) bliver ordet imidlertid en gængs betegnelse for den kristne Gud.

Beslægtede ord og fraser

• gudinde

Oversættelser

Engelsk: god (en) Fransk: dieu m (fr) Islandsk: guð m (is) Italiensk: dio m (it) Japansk: 神 (ja) (kami) Nederlandsk: god m (nl)

Norsk: gud (no) Polsk: bóg m (pl) Portugisisk: deus m (pt) Svensk: gud (sv) Tysk: Gott m (de)

---

Norsk

Substantiv

gud

1. gud

---

Svensk

Substantiv

gud

1. gud