foragt

Dansk

Etymologi

Fra middelnedertysk voracht.

Substantiv

foragt fælleskøn

1. mangel på agtelse

Bøjning

foragt fælleskøn (bestemt form foragten, bruges ikke i flertal)

Oversættelser

Engelsk: contempt  (en) Latin: contemptus  (la)

Nederlandsk: verachting  (nl), minachting  (nl) Skotsk gælisk: tàir  (gd), dìmeas  (gd) Svensk: förakt  (sv)

Kilder

• "foragt" i Den Danske Ordbog