fjandi
Islandsk
Etymologi
Fra oldnordisk fjándi, fra urgermansk *fijandz. Sammenlign norsk og svensk fiende, dansk fjende, engelsk fiend, hollandsk vijand og tysk Feind.
Udtale
Substantiv
fjandi hankøn (genitiv singularis fjanda, nominativ pluralis fjendur eller fjandar)
- (forældet eller poetisk) modstander
- djævel, fanden, dæmon, fjende
- et udtryk for en person(eller ting), som man væmmes ved eller afskyr
Eksempler på brug
- hver fandinn! (hvad fanden!)
- af hvernu í fjandanum (hvorfor fanden)
- hvar í fjandanum (hvor fanden)
- hvenær í fjandanum (hvornår fanden)
- hvernig í fjandanum (hvordan fanden)
- hvað i fjandanum (hvad fanden)