besynderlighed

Dansk

Etymologi

besynderlig +‎ -hed

Substantiv

besynderlighed fælleskøn

1. noget der er besyndeligt

Bøjning

Ental ubestemt en besynderlighed

Ental bestemt besynderligheden

Flertal ubestemt besynderligheder

Flertal bestemt besynderlighederne

Synonymer

• mærkværdighed

Kilder

• "besynderlighed" i Den Danske Ordbog