bekendtgørelse

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

bekendtgørelse intetkøn

  1. (miljø) En regel, der udstedes af en minister med hjemmel i en lov. Bekendtgørelser er bindende og offentliggøres i Lovtidende.

Bøjning

Ental ubestemt
en bekendtgørelse
Ental bestemt
bekendtgørelsen
Flertal ubestemt
bekendtgørelser
Flertal bestemt
bekendtgørelserne

Oversættelser

statslig meddelelse

Oversættelser

anmeldelse

Kilder