abbot

Fra Wiktionary
Skift til: Navigation, Søgning

Dansk

Etymologi

Fra latin abbas, isl. ábóti.

Substantiv

abbot

  1. (forældet, næppe brugt efter 1700) abbed
  2. (forældet, næppe brugt efter 1700) abbed bruges i drikkeselskab og bemerker den, som begynder skålen og kommer de andre til at drikke.

Eksempler

  1. abbuten aff Skow kloster. D. Mag. I. 367; skriftede han seg for en abboth. Romant. Digtn. III. 11.1, 181.6; abbet. Chr. Pedersen. V. 10.3, 123.24; (abbeden P. Smed. i 2), -- flertal.: fangætæ cardinale oc abbethæ. N. D. Mag. V. 180; abbede oc muncke. Bruun, Viser f. Reform. 37.
  2. nu rider abbeden; jam vobis author sum bibendi. Moth; der drikkes duus, da skriver mand hinanden op for knæling, da rider abbeden. P. Syv. II. 152. Abbed brugtes oftere om formanden for lystige lag, se Du Cange: abbas lætitiæ; »jouer à l'abbé, jeu où l'on est obligé de faire tout ce, que fait celui, qui a été designé pour chef et qu'on nomme abbé.« Littré; »den abt reiten lassen bedeutet sich ungezwungen lustig machen.« Sanders. Måske udtrykket »ride« sigter til skikkene ved æsels- og narrefesterne; sammenlign også V.S.O.: ølbisp og ølprovst.

Kilder


Engelsk

Substantiv

abbot

  1. abbed
  2. en biskop hvis sæde tidligere har været et abbedi

Udtale

  • IPA[ˈæb.ət]
  • (fil)


Svensk

Wikipedia-logo-v2-da.svg
Svensk Wikipedia har en artikel om:

Substantiv

abbot c

  1. en abbed

Bøjning

Bøjning af abbot Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ abbot abboten abbotar abbotarna
Genitiv abbots abbotens abbotars abbotarnas

Beslægtede ord og fraser

Kilder