terg

Kurdisk

Etymologi

Beslægtet med persisk تگرگ (tagarg).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /tɜɾg/

Substantiv

terg (ترڭ) hunkøn

1. (nedbør) hagl

   Terg i dibarit.

   Det hagler.

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Terκ” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 157
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “زیپك zipik” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 227
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “زِیٖپْكِ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 132