vemirîn

Kurdisk

Etymologi

• ve- + mirin

Udtale

• (Bohtan) IPA: /vɜmɘˈɾiːn/

Verbum

vemirîn (ڤمرین) (rod ve-mir-)

1. slukkes (gå ud)

Kilder

• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “طمرین temirin” / “ڤه مرین we-mirin” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 276 / s. 302
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “ڤَمِرِیٖنْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 184