vagabond

Dansk

Substantiv

vagabond fælleskøn

1. omstrejfende person

Bøjning

Ental ubestemt en vagabond

Ental bestemt vagabonden

Flertal ubestemt vagabonder

Flertal bestemt vagabonderne

Oversættelser

Fransk: vagabond (fr) hankøn

Synonymer

• landstryger

Kilder

• "vagabond" i Den Danske Ordbog

Fransk

Etymologi

Fra latin vagabundus.

Substantiv

Ental	Flertal
vagabond	vagabonds
IPA: (hjælp) /va.ga.bɔ̃/

vagabond hankøn (flertal vagabonds)

1. vagabond

Udtale

• IPA:  /va.ga.bɔ̃/

• Fransk
  (fil)

Se også

• SDF