tegl

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk tigl, fra latin tegula.

Substantiv

tegl intetkøn eller fælleskøn

1. byggemateriale, som mursten og tagsten, der fremstilles ved brænding af ler

Bøjning

Ental ubestemt et tegl

Ental bestemt teglet

Flertal ubestemt tegl

Flertal bestemt teglene

Ental ubestemt en tegl

Ental bestemt teglen

Flertal ubestemt tegl

Flertal bestemt teglene

Oversættelser

Engelsk: brick  (en) Luxembourgsk: Zill (lb) hankøn Nederlandsk: baksteen (nl)

Plattysk: Tegel (nds) hankøn Svensk: tegel  (sv) intetkøn Svensk: Ziegel (sv) hankøn

Kilder

• "tegl" i Den Danske Ordbog