streiten

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk strītan.[1]

Udtale

Verbum

(sich) streiten

  1. at skændes, strides
    Ich streite mich oft mit meinem Freund.
    Jeg ofte være oppe at skændes med min kæreste.
  2. at stride, kæmpe

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
streit/præteritum: stritt haben gestritten streitend


Kilder

  1. streiten“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache