stängel
Svensk
Substantiv
stängel fælleskøn
- en stængel (lang plantedel hos urter)
Bøjning
| Bøjning af stängel | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
| Nominativ | stängel | stängeln | stänglar | stänglarna |
| Genitiv | stängels | stängelns | stänglars | stänglarnas |