snabel

Dansk

Substantiv

snabel fælleskøn

1. Den lange og bevægelige næse på fx en elefant.

Bøjning

Ental ubestemt en snabel

Ental bestemt snablen

Flertal ubestemt snabler

Flertal bestemt snablerne

eller

Ental ubestemt en snabel

Ental bestemt snabelen

Flertal ubestemt snabler

Flertal bestemt snablerne

Etymologi

Fra tysk Schnabel ("næb", "tud")

Oversættelser

Engelsk: trunk (en) Finsk: kärsä (fi) Fransk: trompe (fr) Nederlandsk: slurf (nl)

Norsk: snabel (no) Polsk: trąba (pl) Svensk: snabel (sv) Tysk: Rüssel (de)

Norsk

Substantiv

snabel

1. snabel

Svensk

Substantiv

snabel fælleskøn

1. en snabel

Bøjning

Bøjning af snabel	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	snabel	snabeln	snablar	snablarna
Genitiv	snabels	snabelns	snablars	snablarnas

Beslægtede ord og fraser

• elefantsnabel
• snabel-a
• snabelmus
• snabelsko

Kilder

• snabel i Svenska Akademiens ordbok