sjækkel
Udseende
Dansk
Etymologi
- Fra engelsk shackle (“‘lænke’”), oldengelsk sceacul.
Substantiv
sjækkel intetkøn
- Et redskab til at kunne indhanke et rebs øje eller en hanke til det reb der bærer sjæklen. Sjækler udformes så de lukkes med en bolt eller et snap-element.
Bøjning
Bøjning af „sjækkel“
fælleskøn | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
nominativ, dativ og akkusativ | sjækkel | sjæklen sjækkelen |
sjækler | sjæklerne |
genitiv | sjækkels | sjæklens sjækkelens |
sjæklers | sjæklernes |
Se også
- sjækel (ortografisk variant, særdeles i sammensætte ord)
Beslægtede ord og fraser
|
|
Oversættelser
|
|