sifet

Kurdisk

Etymologi

Fra arabisk صِفَة (ṣifa).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /sˤɘˈfɜt/

Substantiv

sifet (صفت) hunkøn

1. attribut, kendetegn, kvalitet, egenskab
2. (grammatik) adjektiv

Kilder

• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “صفت sifet” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 270