qencî

Kurdisk

Etymologi

• qenc + -î

Udtale

• (Bohtan) IPA: /qɜnˈd͡ʒiː/

Substantiv

qencî (قنجی) hunkøn

1. godhed

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “kangìa” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 102
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “قنجی qendji” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 316
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “قَنْجْبُونْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 198